Forside
Væsentlige ændringer
Spørgsmål og svar
Vejledninger
Tidligere Bygningsreglementer
Til forrige side

24.08.2011 - 31.12.2012

 

 

Bestemmelse

Vejledning

Stk. 1

Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygnings etageareal, etageantal, højde og afstandsforhold når betingelserne i kap. 2.7.1 - 2.7.2 er opfyldt med de begrænsninger og udvidelser, der følger af 2.7.3 - 2.7.9.

(2.7, stk. 1)

Kapitlets bestemmelser fastlægger byggeretten for de nævnte ejendomme. Kommunalbestyrelsen kan således ikke nægte at godkende et byggeri, når byggeriet i henseende til de af bestemmelserne omfattede forhold, opfylder de nævnte betingelser og ikke overstiger de nævnte bebyggelsesprocenter, etageantal, højde- og afstandsforhold.

Kapitlets bestemmelser finder ikke anvendelse, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt eller reguleringsplan efter de tidligere gældende byggelove fastsætter andre bestemmelser om de pågældende forhold jf. kap. 2.1, stk. 2. Ved efterisolering af eksisterende ejendomme kan det ske at arbejdet medfører, at bebyggelsen overskrider bebyggelsesprocent, højde- og afstandsforhold. I sådanne tilfælde bør kommunalbestyrelsen anvende helhedsvurderingen i kap 2.1. i byggesagsbehandlingen. Der henvises endvidere til kap. 1.6, stk. 1 nr.1.

 


Lokalplansbestemmelser om energiklasser og bebyggelsesprocenter ctr. BR10

Hvis en lokalplan indeholder krav om, at byggeri skal opføres i henhold
til lavenergiklasse 1, skal byggeriet, idet bygningsreglementet er blevet
ændret, opføres efter lavenergiklasse 2015, som fremgår af BR10. Lokalplanen
kræves således ikke ændret af denne grund.
Læs Vejledning om Lokalplansbestemmelser om energiklasser og bebyggelsesprocenter og BR10 (PDF)

kap. 2.7 og kap. 2.1, stk. 2 - Byggeretten

Hvad er byggeretten?

Svar:

Byggeretten kan beskrives som retten til at opføre bebyggelse på en grund, såfremt bestemmelserne i BR10, kap. 2.7, om bebyggelsesprocent, etageantal, højde- og afstandsforhold overholdes.

Byggeretten indebærer, at kommunen ikke kan nægte at godkende en ansøgning, om opførelse af bebyggelse der holder sig inden for byggerettens bestemmelser.

Ansøges der om opførelse af bebyggelse der ikke er i overensstemmelse med eller ikke er reguleret af byggerettens bestemmelser, skal kommunen foretage en helhedsvurdering.

Bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt om bebyggelsesprocent, etageantal, højde og afstandsforhold, gælder forud for bygningsreglementets bestemmelser.