Forside
Bygningsreglementet
Ændringer i BR15
FAQ
Vejledninger
Kampagnematerialer
BR15 in English
Til forrige side

1.3.1 Særlige bestemmelser vedrørende mindre bygninger og fritliggende enfamilieshuse m.v.

24.08.2011 - 31.12.2012

 

Bestemmelse

Vejledning

Stk. 1

For følgende bebyggelser gælder, at der alene skal indsendes ansøgning til kommunalbestyrelsen vedrørende forhold omfattet af kap. 2:

1) Garager på terræn i én etage samt om- og tilbygninger heraf, når bygningens samlede areal er over 50 m².

2) Carporte, udhuse, drivhuse og lignende mindre bygninger samt om- og tilbygninger heraf, når bygningens samlede areal er over 50 m².

3) Fritliggende enfamilieshuse samt om- og tilbygninger hertil. Bestemmelsen finder også anvendelse, selv om en del af boligen anvendes til sådanne former for erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig.

4) Sammenbyggede enfamilieshuse med højst 2 boliger samt tilbygninger hertil. Bestemmelsen finder også anvendelse, selv om en del af boligen anvendes til sådanne former for erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig.

5) Sommerhuse samt tilbygninger hertil.

 

(1.3.1, stk. 1)

Disse bebyggelser betegnes som byggerier af begrænset kompleksitet og er derfor undtaget kommunalbestyrelsens behandling af de tekniske bestemmelser, jf. byggelovens § 16. stk. 3 og 4. Ansøgeren skal derfor ikke indsende ansøgning vedrørende forhold omfattet af kap. 3-8.

Såfremt kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af bestemmelserne i kap. 2 tillader en placering af bygningen, som gør det nødvendigt at stille særlige krav om brandforanstaltninger, kan kommunalbestyrelsen stille dette krav, uanset at der ikke indsendes ansøgningsmateriale vedrørende bestemmelserne i kap. 5. Kommunalbestyrelsen kan i disse tilfælde forlange det ansøgningsmateriale, der er nødvendigt for at kunne behandle ansøgningen. Dette kan f.eks. være dokumentation for brandsikring af ydervægge m.v.

Sker der ændringer i projektet, som kan medføre eller medfører, at bebyggelsen ikke længere er omfattet af stk. 1, skal ansøgeren meddele kommunalbestyrelsen dette. Kommunalbestyrelsen vurderer herefter, hvorvidt bygningen fortsat er omfattet af stk. 1. Såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at bygningen ikke længere er omfattet af stk. 1, skal bebyggelsen behandles efter kap. 1.3.3.

(1.3.1, stk. 1, nr. 1)

Garager i kældre i forbindelse med enfamilieshuse er omfattet af bestemmelsen.

(1.3.1, stk. 1, nr. 3-5)

For disse bygninger gælder, at ombygninger kan udføres uden byggetilladelse eller anmeldelse, såfremt der ikke sker en udvidelse af etagearealet,eller en væsentlig anvendelsesændring, jf. kap. 1.6, stk. 1.

Erhverv, der sædvanligvis udøves i forbindelse med en bolig, er f.eks. frisør, ejendoms-, advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed og lignende liberale erhverv samt dagpleje og lignende.

(1.3.1, stk. 1, nr. 4)

Bestemmelsen omfatter alene sammenbyggede enfamilieshuse med lodret lejlighedsskel.

Stk. 2

Ansøgningen skal indeholde en tydelig beskrivelse af det arbejde, der skal udføres, og skal være bilagt relevant tegningsmateriale med angivelse af målestoksforholdet. Ansøgningen skal indeholde enhver oplysning af betydning for kommunens behandling af bestemmelserne i kap. 2. Indgives ansøgningen på papir, skal ansøgning og bilag fremsendes i 3 eksemplarer.

(1.3.1, stk. 2)

Afhængig af byggearbejdets art kan f.eks. følgende oplysninger og tegninger være af betydning:

Tegningsmateriale, der viser bebyggelsens samlede omfang, herunder muliggør en vurdering af bebyggelsens samlede indvirkning på omgivelserne, oplysninger om grundens størrelse, bebyggelsens etageareal, bebyggelsens højde- og afstandsforhold, beliggenheden af tilstødende eller omliggende grundes bebyggelse, grundens nuværende og fremtidige højdekoter og højdekoter på tilstødende eller omliggende grunde, beregning af bebyggelsesprocenten.

Tegningsmaterialet skal alene indeholde oplysninger, som er nødvendige for kommunens behandling af bestemmelserne i kap. 2.

Såfremt opfyldelsen af bestemmelser i kap. 3-8 har betydning for forhold, som er reguleret i kap. 2, skal ansøgeren indsende oplysninger herom til kommunalbestyrelsen (sammen med ansøgning om byggetilladelse). Det kan f.eks. være placering af udvendige ventilationsanlæg, som har betydning for bebyggelsens ydre fremtoning.

Kommunalbestyrelsen kan forlange enhver oplysning og tegningsmateriale, som er nødvendig for at kunne give byggetilladelse efter kap. 2.

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med ansøgningen stille krav om fremsendelse af yderligere oplysninger, såfremt dette er nødvendigt efter anden lovgivning. Det kan f.eks. være oplysninger om materialevalg, farver m.v. for vurdering af lokalplansbestemmelse.

En ansøger, der indsender papirtegninger, udarbejdet i AutoCAD o.lign. opfordres til samtidig at vedlægge en digital kopi af de relevante filer, da de bl.a. vil kunne forenkle opmålingen af de projekterede bygninger og dermed forbedre kvaliteten af de data, der indgår i BBR. Der henvises til bekendtgørelse om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Stk. 3

Ansøgningen skal normalt indeholde:

1) Nødvendige oplysninger til identifikation af ejendommen, bygningen eller enheden.

2) Oplysning om den påtænkte benyttelse af bebyggelsen og ved ombygning og ændret anvendelse, oplysning om hidtidig benyttelse.

3) Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

4) Såfremt projektet er i strid med bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet, servitutter og andre byggeforskrifter oplysning herom med en begrundet ansøgning om de nødvendige dispensationer eller tilladelser.

(1.3.1, stk. 3, nr. 1)

Oplysningerne vil typisk være matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer, etageangivelse, side/dørnummer.

(1.3.1, stk. 3, nr. 2)

Ud over tilladelse efter byggeloven kræver ændret benyttelse af sommerhuse i sommerhusområder til helårsbeboelse også tilladelse fra kommunalbestyrelsen i henhold til planlovens § 40.

(1.3.1, stk. 3, nr. 3)

Der henvises til bekendtgørelse om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR.

(1.3.1, stk. 3, nr. 4)

Såfremt der søges om dispensation fra bestemmelser i kap. 3-8, skal ansøgningen vedlægges de oplysninger, som er nødvendige for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgningen.

Stk. 4

Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange attestering af en landinspektør, i Københavns og Frederiksberg Kommune af Kort- og Matrikelstyrelsen, af oplysninger om grundens størrelse eller afsætningen af byggeriet.

(1.3.1, stk. 4)

Matrikelmyndigheden for Københavns og Frederiksberg Kommune blev pr. 1. oktober 2010 overført til Kort- og Matrikelstyrelsen, jf. lov nr. 12 af 11. januar 2010 om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen.

Skorstene og kravet om byggetilladelse

Denne vejledning indeholder en beskrivelse af reglerne for, hvornår opførelse af en skorsten stiller krav om, at ejeren af bygningen skal søge om byggetilladelse hos kommunen. Vejledningen indeholder også en kort beskrivelse af reglerne for, hvordan kommunen skal søge en ulovlig skorsten lovliggjort.
Læs: Skorstene og kravet om byggetilladelse (PDF)

Solceller og solfangere


Solceller og solfangere kan opsættes både på bebyggelse eller på jorden ved siden af. Energistyrelsen har udarbejdet en juridisk vejledning til kommunerne, der omhandler begge forhold.

Juridisk vejledning om solceller og solfangere (PDF)

 

Kap. 1.3,1 og 1.10- Teknisk byggesagsbehandling og energimærkning

Skal kommunen tjekke energimærkninger i sager, hvor der ikke skal teknisk byggesagsbehandles?


Svar:
BR10 kap. 1.10 bestemmer, at kommunen skal undersøge, om byggearbejdet er i strid med anden lovgivning, herunder lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Denne pligt eksisterer for kommunen, uanset om kommunen i den pågældende byggesag skal foretage teknisk byggesagsbehandling.
Energimærket, der udstedes i henhold til lov om fremme af energibesparelser i bygninger, viser, hvorvidt et nybyggeri lever op til de energimæssige krav i bygningsreglementet.
I henhold til byggelovgivningen skal kommunen undersøge, om bygningen er energimærket, samt om energimærket viser, at bygningen lever op til energikravene. I de tilfælde energimærket viser, at bygningen ikke overholder bygningsreglementets krav til energiforbruget, er bygningen ikke lovligt udført. Dette betyder, at byggesagen ikke kan afsluttes, og at der ikke kan udstedes ibrugtagningstilladelse, før end byggeriet er blevet udbedret, og der er udstedt nyt energimærke, der viser, at bygningen lever op til energikravene.
Energimærkningen skal fremsendes til den stedlige kommune senest samtidig med afslutningen af byggearbejdet. Dette fremgår ag af bekendtgørelse af energimærkning. Udebliver energimærket kan kommunen ikke afslutte byggesagen.
I tilfælde hvor kommunen får tilsendt et energimærke, hvoraf det fremgår, at energikravene ikke er opfyldt, skal kommunen kræve, at bygningsejeren får udbedret forholdene og fremsender tilfredsstillende energimærkning.

Læs mere herom i Erhvervs- og Byggestyrelsens vejledende udtalelse om energimærkning af nybyggeri og dokumentation, som findes under vejledninger.

Tidligere kravtekst 1.3.1, stk. 4(gældende 30.06.2010-30.11.2010)

Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange attestering af en landinspektør, i Københavns Kommune af Stadskonduktøren, og i Frederiksberg Kommune af Stadslandinspektøren, af oplysninger om grundens størrelse eller afsætningen af byggeriet.

Tidligere vejledningstekst 1.3.1, stk. 4(gældende 30.06.2010-30.11.2010)

Pr. 1. oktober 2010 overføres matrikelmyndigheden for Københavns og Frederiksberg Kommune til Kort- og Matrikelstyrelsen, jf. lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lov nr. 12 af 11. januar 2010.