Forside
Bygningsreglementet
Ændringer i BR15
FAQ
Vejledninger
Kampagnematerialer
BR15 in English
Til forrige side

24.08.2011 - 31.12.2012

 

Bestemmelse

Vejledning

Stk. 1

Indstrømning af radon til indeklimaet skal begrænses ved at gøre bygningskonstruktionen mod undergrunden lufttæt eller ved at benytte andre tilsvarende effektive foranstaltninger.

(6.3.3.2, stk. 1)

Radon er en radioaktiv luftart, som findes i jorden. Radon forhindres i at trænge op i bygninger ved at gøre fundamenter, terrændæk, gulve, kældergulve og kælderydervægge lufttætte ved f.eks. at udføre konstruktionerne af beton med omhyggelig udførelse, så der opnås en god, ensartet og revnefri konstruktion, og ved at tætne omkring rør- og kanalgennemføringer i disse bygningsdele.

Der henvises til Byggeteknisk Erfaringsformidling, BYG-ERFA blad SfB (99) 02 09 27, Radon-forebyggelse og afhjælpning, og Erhvervs- og Byggestyrelsens pjece om radon og enfamilieshuse.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har følgende anbefalinger for radon i indeklimaet i eksisterende byggeri:

De internationale anbefalinger er, at der bør vælges et nationalt referenceniveau for eksisterende boliger på mellem 100 og 300 Bq/m3.

På den baggrund anbefaler styrelsen, at der i eksisterende bygninger iværksættes enkle og billige forbedringer, når radonindholdet er mellem 100 Bq/m³ og 200 Bq/m³, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger 200 Bq/m³. Der henvises til Erhvervs- og Byggestyrelsens pjece Radon og enfamiliehuse.

Stk. 2

Bygningen skal udføres, så det sikres at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m³.

(6.3.3.2, stk. 2)


Foretages der måling af radon, bør målingen ske over mindst 2 måneder i fyringssæsonen og målingen bør resultere i en beregnet gennemsnitlig radonkoncentration over et helt år - årsmiddelværdien for boligen.

Der henvises i øvrigt til Statens Institut for Strålebeskyttelse www.sis.dk

Anvisninger

Stk. 1

 

Radon er en radioaktiv luftart i jorden, der udløser radioaktiv stråling, som er sundhedsskadelig. Radon og tobaksrygning forstærker hinandens virkninger og øger risikoen for lungekræft. Radon bør derfor forhindres i at trænge ind i bygninger. Radonindholdet i jorden varierer betydeligt over tid og over landet og er højst ved klippegrund og fedt ler med sprækker og lavest, hvor der er sandjord.

Radon kan trænge ind i en bygning gennem revner og sprækker mod jord, fordi der ofte er lavere lufttryk inde i bygningen end under bygningen. Der er derfor altid mere radon i indeluften end i udeluften. Hvis der er meget radon i indeluften, øges risikoen for lungekræft. Radonproblemet er især knyttet til rum med gulve direkte mod jord, det vil sige i kældre eller i stueetagen i huse med terrændæk.

Eksisterende bygninger

I ældre bygninger er der større risiko for høje koncentrationer af radon end i bygninger, der er opført siden år 2000. Bygninger med utætheder i terrændæk og fundamenter har en særlig risiko. Desuden er forekomsten af høje radonkoncentrationer i bygninger større i visse egne af Danmark. Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) under Sundhedsstyrelsen har lavet et kort over risikoen for forhøjede radonkoncentrationer i Danmark [www.sis.dk].

Radonindtrængning kan begrænses ved at tætne konstruktionen mod jord. En anden mulighed er at reducere trykforskellen over gulvkonstruktionen. Det kan for eksempel være hensigtsmæssigt ved udbedring af radonproblemer i eksisterende bygninger.

Forskriftsmæssig ventilation i henhold til kapitel 6.3.1, Ventilation, vil også medvirke til at reducere radonindholdet i indeluften.

Tætning

Radonindtrængning kan begrænses ved at gøre fundamenter, terrændæk, dæk mod krybekælder, kældergulve og kælderydervægge samt samlinger mellem disse lufttætte. Det kan for eksempel sikres med lufttætte materialer eller med membraner. Desuden skal der tætnes omkring rør- og kanalgennemføringer i disse bygningsdele.

Erfaringen viser, at konstruktionerne og ikke mindst samlinger i mange tilfælde ikke forbliver lufttætte, fx når der etableres yderligere gennemføringer i forbindelse med nye installationer. Det anbefales derfor, at man i nye bygninger, som supplement til lufttætte konstruktioner, forbereder et suglag under gulvkonstruktionen, som beskrevet i SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger (Rasmussen, 2011).".

Reduktion af trykforskel

Der kan etableres et sug under terrændækket, som reducerer eller fjerner trykforskellen. Et sug kan være passivt i form af et rør, der føres fra et porøst lag under gulvkonstruktionen, fx et kapillarbrydende lag, op over taget. Termisk opdrift og vindpåvirkning vil være drivkræfterne, som skaber et undertryk. Suget kan også være aktivt, hvor det er en ventilator, der skaber undertrykket.

Kontrolmåling

En kontrolmåling af radonkoncentrationen i nybyggeri vil ofte være den mest effektive måde at sikre, at konstruktionerne mod jord er udført lufttæt. Desuden anbefales det at foretage en kontrolmåling i en eksisterende bygning, hvis der er mistanke om, at radonkoncentrationen er for høj, for at vurdere om der er behov for afhjælpende foranstaltninger.

Radonindholdet i indeluften kan måles ved hjælp af såkaldte 'dosimetre'. Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) henviser til firmaer, som har specialiseret sig i denne type målinger [www.sis.dk]. De mest pålidelige målinger opnås ved at anbringe mindst to dosimetre i boligen i mindst 60 dage i opvarmningsperioden, typisk ét i et soverum og ét i et opholdsrum.

Metoder til vurdering af målte radonkoncentrationer samt løsninger til radonsikring af nybyggeri er beskrevet SBi-anvisning 232, Radon – kilder og måling (Rasmussen & Wraber, 2011) og SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger (Rasmussen, 2011). Desuden henvises til SBi-anvisning 196, Indeklimahåndbogen (Valbjørn et al., 2000).

Kap. 6.3.3.2, stk. 1 og stk. 2 - radonsikring - levetid

Spørgsmål: Hvor længe i en bygnings levetid skal radonsikringen virke?

En bygning skal ved sin opførelse opfylde alle de regler, der er gældende på opførelsestidspunktet. Som udgangspunkt kan bygningen ikke senere blive mødt med krav om at opfylde nye og skærpede forskrifter. Bygningen må dog heller ikke blive forringet, så den bliver i dårligere stand og ikke opfylder de krav, der var til den på opførelsestidspunktet.

Dette gælder alle dele af bygningen - også radonsikringen. Bygningsejeren har pligt til at vedligeholde sin bygning, så den ikke frembyder fare for beboerne eller andre. Dette gælder for alle bygninger, uanset hvornår de er opført.

Kravene til radonsikring fremgår af bygningsreglementet, og der er flere forskellige måder, radonsikringen kan udføres på. Radonsikring kan være i form af tæthed i konstruktionen og/eller ventilation og luftskifte i bygningen. Hvis membranen i bygningens fundament således forgår i løbet af bygningens levetid, har bygningsejeren pligt til at skifte membranen eller på anden måde sikre, eksempelvis i form af øget ventilation, at radonniveauet i bygningen ikke overstiger de krav  til det maksimale radonniveau, der var til bygningen på opførelsestidspunktet