Forside
Bygningsreglementet
Ændringer i BR15
FAQ
Vejledninger
Kampagnematerialer
BR15 in English
Til forrige side

4.6 Fugt og holdbarhed

01.07.2011 - 23.08.2011

 

Bestemmelse

Vejledning

Stk. 1

Bygninger skal udføres så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold, se også kapitel 6, Indeklima.

(4.6, stk. 1)

Fugtpåvirkninger kan stamme fra regn, sne, overfladevand, grundvand, jordfugt, byggefugt, påvirkninger fra brugsvand samt luftfugtighed, herunder kondensfugt.

Stk. 2

Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften.

Bygninger skal desuden sikres mod opsugning af fugt fra undergrunden.

Stk. 3

Der skal træffes foranstaltninger til bortledning af overfladevand omkring bygninger, herunder tagvand som ledes til terræn.

Der skal træffes foranstaltninger til sikring af bygningen mod indtrængen af vand fra grundvand og nedsivende overfladevand.

Hvis der benyttes dræning skal denne udføres i overensstemmelse med DS 436 Norm for dræning af bygværker m.v.

 

(4.6, stk. 3)

Vedrørende afløbsinstallationer henvises til kap. 8.4.3.

Stk. 4

Klimaskærmen skal være udført, så der opnås tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand fra sne.

Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller tagnedløb afledes til afløb. Medmindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde forlanger andet, kan tagrender udelades ved bygninger med særlig fri beliggenhed, herunder sommerhuse samt ved garager, udhuse og lignende mindre bygninger, forudsat at tagvandet ikke afledes til gene for vejareal eller nabogrund.


( 4.6, stk. 4)

Klimaskærmen omfatter her bl.a. tage, ydervægge, døre, vinduer og terrændæk (inkl. evt. kælderydervægge og kældergulve).

Dette vil sædvanligvis være opfyldt, hvis hældningen på tagfladen er større end 1:40 svarende til 2,5 cm pr. m.

Af hensyn til grundvandsressourcerne og rensningsanlægs funktion kan overfladevand og tagvand, hvor det kan godkendes af kommunalbestyrelsen, ledes til nedsivningsanlæg fremfor kloak, se Miljøminsteriets  Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Stk. 5

Vådrum, herunder baderum samt bryggers og wc-rum med gulvafløb skal opfylde følgende krav:

1) Gulve og vægge skal udføres, så de kan modstå de fugtpåvirkninger og de mekaniske og kemiske påvirkninger, der normalt forekommer i vådrum.

2) Gulve og gulvbelægninger, herunder samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og lignende, skal være vandtætte.

3) Vægge og vægbeklædninger, herunder samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og lignende, skal være vandtætte i den vandbelastede del af rummet.

4) Vand på gulvet skal afledes til gulvafløb.

5) I den del af vådrummet, hvor der må forventes jævnlig vandpåvirkning, må der ikke udføres rørgennemføringer i gulvet. 

6) Ved brug af skeletvægge samt gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal der anvendes et egnet vandtætningssystem.

(4.6, stk. 5)

Bemærk at wc-rum uden gulvafløb ikke betragtes som vådrum.

Områderne i og omkring bruseniche og badekar må forventes udsat for jævnlig vandpåvirkning.

I By- og Byg-anvisning 200 beskrives, hvorledes gulve og vægge i vådrum kan udføres, samt eksempler på planlægning, projektering og udførelse af badeværelser i nye og gamle boliger.

Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet.

Fugt i bygninger kan føre til usundt indeklima. Det har været kendt længe, og i erkendelse af at der er behov for øget opmærksomhed på området, er bygningsreglementet blevet skærpet omkring fugt og skimmel i byggeprocessen. Med denne vejledning ønsker Erhvervs- og Byggestyrelsen at bidrage til færre tilfælde, hvor fugt under byggefasen betyder øgede omkostninger.

Denne vejledning er opdelt efter byggeriets forskellige aktiviteter, med henblik på at brugeren kan gå direkte til den aktivitet, der er interessant i den givne situation. Vejledningen er således mere tænkt som et opslagsværk end et dokument, der skal læses fortløbende.

Læs Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet(pdf)

Anvisninger

Stk. 1

Undgå fugt

Fugt i bygningsdele og konstruktioner kan medføre skimmelvækst, nedbrydning af materialer, nedsat isoleringsevne m.m. For at undgå opfugtning skal bygninger udformes, så:

  • – Vandbelastning fra omgivelserne minimeres.

  • – Vand og fugt afledes fra bygningen.

  • – Konstruktionerne yder beskyttelse mod indtrængning af vand.

  • – Konstruktionerne kan modstå normale vand- og fugtpåvirkninger.

  • – Dannelse af skadelig kondens på og i konstruktioner, herunder på overflader, undgås.

Vand- og fugtbelastning

Den bedste forholdsregel mod skader og gener fra fugtpåvirkning er at udforme byggeriet, konstruktionerne og detaljerne, så vand- og fugtbelastningen bliver så lille som muligt. Se i øvrigt kapitel 4.1, stk. 5 og 6, vedrørende fugtforhold i byggematerialer.

Bygningen bør placeres og udformes under hensyntagen til vejr og vind. Læ for vind og vejr kan være en fordel for eksempel ved beskyttelse med bevoksninger og andre bebyggelser. Hvis facader og gavle eksponeres direkte for vind og vejr fra de dominerede vindretninger i åbent land, kan selv meget omhyggeligt udformede og udførte samlinger og tætninger have vanskeligt ved at beskytte mod vandindtrængning.

Konstruktioner bør udformes, så nedbør bortledes direkte, hurtigt og synligt. Eksempelvis kan langsom bortledning af regnvand fra tage eller nedløbsrør indbygget i konstruktioner erfaringsmæssigt give vanskeligheder.

Beklædningsmaterialer og samlingsdetaljer til facader og tag bør vælges under hensyntagen til de klimatiske forhold. Bygningsdele og samlinger bør udformes, så de yder konstruktiv fugtbeskyttelse af underliggende bygningsdele, fx ved overlap, drypnæser og to-trinstætninger, som sikrer bortledning af vand. Et stort tagudhæng kan beskytte sårbare samlinger mellem ydervæg og tag og samtidig reducere vandbelastningen på facadens øvrige dele.

Fugtisolering

For at hindre indtrængning af fugt i bygningen og skadelig fugtophobning i bygningens konstruktioner, må bygningsdele og konstruktioner fugtisoleres på passende vis.

SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2013), gennemgår den grundlæggende viden om fugt og fugtbevægelser, som kan anvendes ved vurdering af konkrete konstruktioners ydeevne med hensyn til fugtisolering. Desuden beskrives, hvordan en række bygningsdele kan udføres fugtteknisk korrekt med konkrete eksempler på udførelsen. Flere eksempler kan findes i SBi-anvisning 189, Småhuse (Statens Byggeforskningsinstitut, 1999).

Fugtteknisk forsvarlig energirenovering

Ved en energirenovering er det vigtigt, at løsningen er fugtteknisk forsvarlig, jf. kapitel 7.4.1, stk. 2. Nogle energibesparende foranstaltninger vil i sig selv forbedre konstruktionen fugtteknisk, mens andre kan øge risikoen for fugtskader, hvis der ikke bevidst foretages tiltag, der modvirker dette. Typiske, men ikke udtømmende, eksempler er:

  • – Tætning af klimaskærmen kan betyde, at den naturlige ventilation gennem utætheder nedsættes så kraftigt, at der skal sikres et minimum luftskifte gennem kontrollerede åbninger i klimaskærmen, se kapitel 6.3.1.1, stk. 2 om tilførsel af udeluft.

 

  • – Øget isoleringstykkelse i tag kan afføde et øget krav til konstruktionens tæthed overfor vanddamp. Pudsede lofter vil således ikke længere være tilstrækkelig tætte, men skal suppleres med en egentlig dampspærre.

 

  • – Efterisolering af dæk over uopvarmet kælder eller krybekælder. Temperaturnedsættelsen i det uopvarmede kælderrum kan betyde øget fugtbelastning af rummet og væggene.

 

  • – Indvendig efterisolering af vægge kræver ikke kun omhu i udførelsen, men stiller også øgede krav til væggenes tæthed og håndtering af kuldebroer.

 

Det er derfor nødvendigt at vurdere fugttekniske risici ved energibesparende foranstaltninger. Hjælp til vurdering af fugttekniske risici ved valg af efterisoleringsløsning til klimaskærmen for småhuse er beskrevet i SBi-anvisning 240, Efterisolering af småhuse - byggetekniske løsninger (Møller, 2012b), der også viser eksempler på efterisolering af tag, ydervæg, kælder og terrændæk med særligt fokus på, at de er robuste og fugtteknisk forsvarlige. For efterisolering af mere kompliceret byggeri henvises til SBi-anvisning 221, Efterisolering af etageboliger (Munch-Andersen, 2008).

Stk. 2

Kondens og dampspærre

Kondens i bygningskonstruktioner optræder primært, når fugt fra indeluften trænger ud i konstruktionerne, hvor den kan kondensere på kolde overflader eller i kolde materialer. For at hindre fugtstrømning skal varmeisolerende bygningsdele være luft- og diffusionstætte på den varme side af isoleringen, se fx SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed (Rasmussen & Nicolajsen, 2007), Dampspærrer i klimaskærmen – fugttransport og materialer (Byg-Erfa, 2007) og Dampspærrer – udførelse og detaljer mod opvarmede rum (Byg-Erfa, 2008). For almindelige, opvarmede huse og sommerhuse kan luft- og diffusionstæthed for eksempel opnås ved anvendelse af en tæt dampspærre på den indvendige side af konstruktionen kombineret med mere diffusionsåbne materialer længere ude i konstruktionen. For kølehuse betyder det, at dampspærren skal sidde på ydersiden af isoleringen.

Den fugt, som uundgåeligt vil trænge ud, kan fjernes ved ventilation bag udvendige beklædninger eller ved brug af diffusionsåbne materialer, som tillader, at fugten kan forsvinde. SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2013) samt en række Byg-Erfa-blade om dampspærrer, undertage m.m. giver konkrete eksempler på udførelsen.

Ved ydersiden bør isoleringsmaterialer sikres mod gennemblæsning, fx ved indbygning af en vindspærrende membran, jf. kapitel 7.1, stk. 3, om sikring mod varmetab.

Kondens og kuldebroer

For at undgå kondens og deraf følgende uheldige fugtpåvirkninger bør konstruktioner udformes, så kuldebroer ikke medfører indvendige overfladetemperaturer på bygningsdele og temperaturer inde i bygningsdele under dugpunktet. Desuden er det nødvendigt at overholde minimumskravene til ventilation i kapitel 6.3.1.2 og 6.3.1.3. Risikoen for kondens på overflader kan vurderes ved hjælp af beregningsmetoder, som er angivet i DS/EN ISO 10211 (Dansk Standard, 2008a) om kuldebroer i bygningskonstruktioner og i SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2013).

På facader og tage, der om sommeren kan opnå høje udvendige overfladetemperaturer ved direkte solstråling, bør konstruktioner udformes, så der sikres mod sommerkondens, dvs. kondens, der optræder, når fugt trænger ind gennem konstruktionen udefra og kondenserer på koldere materialer inde i konstruktionen, se SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger, 3.3.4 Sommerkondens (Brandt et al., 2013).

Grundfugt

Opsugning af fugt fra grunden medfører opfugtning af materialer på grund af indtrængende vand eller ved kapillarvirkning i terrændæk og fundamenter. Opstigende grundfugt skal modvirkes ved fugtstandsende lag mellem grund og bygningsdele samt kapillarbrydende lag mellem grund og terrændæk m.m. Ved fundamenter sker sikringen ved brug af fugtspærre.

Stk. 3

Overfladevand og tagvand

Kravene om bortledning af overfladevand og sikring mod indtrængen af grundvand og nedtrængende overfladevand skal reducere fugtbelastningen på bygningen.

Bortledning af overfladevand kan for eksempel sikres ved terrænfald bort fra bygningen og/eller anvendelse af fast belægning med fald mod afløb. SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2013) giver konkrete eksempler.

Indtrængen af vand

Sikring mod indtrængen af overfladevand, grundvand og nedsivende overfladevand kan opnås ved at kældervægge, sokler og terrændæk udføres vandtætte. Dokumentation for vandtæthed kan normalt fås hos producenter af tætningssystemer.

Dræn

Vand i grunden kan bortledes ved dræn eller anden regulering af grundvandet under og omkring bygningen. Dræning skal udføres i overensstemmelse med DS 436, Norm for dræning af bygværker m.v. (Dansk Standard, 1993a). Hyppigt anvendte løsninger til dræning kan ses i SBi-anvisning 231, Fundering af mindre bygninger (Pedersen et al., 2011).

Ved terrændæk i niveau med eller under det omgivende terræn bør der altid drænes, medmindre grunden i sig selv kan bortdræne vand, eller der på anden måde sikres mod langvarig vandpåvirkning.

Stk. 4

Klimaskærmens tæthed

Klimaskærmen skal i sin helhed være udført, så der opnås tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand fra sne. Til klimaskærmen medregnes her også tagudhæng og lignende bygningsdele. Klimaskærmen bør desuden være tæt mod fygesne.

Tage

Tage bør udføres med tilstrækkelig hældning, så regnvand og smeltevand fra sne ledes væk på forsvarlig måde. Den nødvendige hældning afhænger af tagdækningen. For flade tage med tagpap eller tagfolie bør taghældningen være større end 1:40 (1,5°). Løsninger for udførelse af tage med lav hældning anvises i Projektering af tage med tagpap og tagfolie (Tagpapbranchens Oplysningsråd, 2001) og erfaringsblade fra Byg-Erfa. Flade tage skal i nødvendigt omfang forsynes med nødoverløb til sikring mod skader ved tilstoppede nedløb og lignende.

For rejste tage med anden form for tagdækning, fx teglsten, sikres tætheden ofte ved anvendelse af et undertag. DUKO (Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning) [www.duko.dk] anviser relevante løsninger for undertage. Løsninger for træbaserede undertage anvises i håndbogen TRÆ 67, Undertage (Træinformation, 2013). Undertagets forventede levetid bør afpasses den forventede levetid af tagbeklædningen.

Der er kommet nye forenklede regler for ventilation af undertage i 2. udgave af SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2013).

Skotrender, kip og andre skæringer mellem tagflader, gennemføringer samt inddækninger ved vindskede, stern og andre afslutninger af tagflader mod kanter skal udføres, så regnvand og smeltevand bortledes på forsvarlig måde.

Løsninger til afledning af vand fra tage, og hvordan afløb og faskiner dimensioneres, anvises i SBi-anvisning 185, Afløbsinstallationer (Ovesen, Faldager & Nielsen, 1997) og Nedsivning af regnvand i faskiner (Byg-Erfa, 2006).

Stk. 5

Vådrum

Vådrum defineres i By og Byg Anvisning 200, Vådrum (Brandt, 2001) som rum påvirket af vand, eller hvor der er høj relativ luftfugtighed (RF). Vådrum, der er direkte påvirket af vand, skal altid have gulvafløb. Kravene til vådrum skal sikre:

  • – Mod indtrængning af vand i fugtfølsomme konstruktioner.

  • – Tilsigtet anvendelse, herunder at det kan bruges uden risiko for personskade.

Gulve og vægge i vådrum

For at hindre opfugtning skal gulve og vægge – inklusive samlinger, gennemføringer m.m. – udføres vandtætte. Det kan for eksempel ske ved at anvende materialer, som i sig selv er vandtætte, eller ved at anvende en vandtæt overfladebeklædning. Til skeletvægge og til gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal der anvendes ’et egnet vandtætningssystem’, dvs. system med dokumentation for, at de opfylder de væsentligste ydeevnekrav for brug i vådrum. Der kan anvendes systemer, som er omtalt i By og Byg Anvisning 200, Vådrum (Brandt, 2001), er MK-godkendte eller har en ETA (Europæisk Teknisk Godkendelse), der opfylder de danske krav, fx vandtætte flise- eller malesystemer. Det skal sikres, at vand, der rammer væggen, ledes ud på gulvets overflade. Bemærk, at nogle af de godkendte systemer kun kan anvendes i vådrummets fugtige zone, dvs. i en vis afstand fra bruseniche eller badekar, jf. By og Byg Anvisning 200, Vådrum (Brandt, 2001).

 

For at sikre mod vandskader i forbindelse med tilstopning af afløb skal vådrummets gulv udformes som et bassin, der kan indeholde en vis mængde vand, uden at det trænger ind i omgivende bygningsdele. Gulvet skal have fald mod afløb i de områder, hvor der forventes jævnlig vandpåvirkning. Normalt anvendes et fald på 1-2 %. Gulvet må ikke have bagfald eller lunker, og derfor bør gulvet også i resten af rummet udføres med fald, som eventuelt kan reduceres. Gulvflader under indbyggede badekar skal også have fald og skal udføres, så eventuelt indtrængende vand kan slippe ud og synliggøre vandindtrængningen.

Kravene er uddybet i By og Byg Anvisning 200, Vådrum (Brandt, 2001), der også beskriver, hvordan gulve og vægge i vådrum kan udføres, så kravene opfyldes. Alternativt kan der vælges konstruktioner eller vandtætningssystemer, som har en særskilt godkendelse. Godkendelserne kan være i form af en MK-godkendelse eller en Europæisk Teknisk Godkendelse. MK-godkendelser udstedes af ETA-Danmark.

Installationer i vådrum

Vådrummets installationer skal udføres iht. DS 439, Norm for vandinstallationer (Dansk Standard, 2009c), og DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009d). Der bør i videst mulig udstrækning anvendes VA-godkendte installationsgenstande. VA-godkendelser udstedes af ETA-Danmark. Der gælder særlig godkendelsesordning for byggevarer i kontakt med drikkevand. Se også kapitel 8.4, Vand- og afløbsinstallationer.

Hvor det er muligt, bør rør føres i lukkede installationskanaler og -skakte med inspektionslemme, der er så store, at der kan ske aflæsning af målere og nødvendige udbedringer i kanalen eller skakten. Det er en fordel at anbringe inspektionslemme, så adgang sker fra tørre rum.

Vandinstallationerne planlægges, så rørstrækningerne bliver kortest mulige, og så eventuelle utætheder i rør eller samlinger meldes synligt. Vandinstallationer må ikke udføres med skjulte samlinger. Gulvafløb skal være beregnet til den pågældende gulvtype og skal anbringes let tilgængeligt, dvs. ikke skjult eller overdækket.