Forside
Bygningsreglementet
Ændringer i BR15
FAQ
Vejledninger
Kampagnematerialer
BR15 in English
Til forrige side

01.07.2011 - 23.08.2011

 

Bestemmelse

Vejledning

Stk. 1.

Aftrækssystemer skal udføres og opsættes, så der ikke opstår fare for brand, eksplosion, skadelig kondens, forgiftning og sundhedsmæssige gener.

(8.5.3.1, stk. 1)

Gennemføringer må ikke svække bygningsdelenes brandmodstandsevne, da det medfører en øget risiko for brandspredning i bygningen.

Gennembrydes en bygningsdel af et CE-mærket aftrækssystem, skal dette være afprøvet til isolerede (ikke ventilerede) gennemføringer i bygningsdele. Afprøvningen skal fremgå af producentens dokumentation.

Gennembrydes en bygningsdel klasse REI 30 [BD-bygningsdel 30] af en skakt med en skorsten i, skal skakten således udføres som en bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30].

Røgrør bør kun monteres i opstillingsrummet

Stk. 2.

Aftrækssystemer må ikke anvendes til fyringsanlæg med højere driftstemperatur end den driftstemperatur, der fremgår af CE-mærkningen eller MK-godkendelsen.

(8.5.3.1, stk. 2)

Driftstemperaturen er røggastemperaturen målt ved røggasafgangen fra fyringsanlægget. I forbindelse med fyring med fast brændsel anvendes en driftstemperatur på 400°C (skorsten deklareret T 400). I forbindelse med fyring med olie eller automatisk fyring med biobrændsel kan driftstemperaturen oplyses af kedelfabrikanten. For aftrækssystemer, der ikke er CE-mærkede, skal driftstemperaturen enten fremgå af MK-godkendelsen eller af fabrikantens dokumentation.

Stk. 3.

Aftrækssystemer fra olie og fast brændsel skal udføres, så røggassen udledes lodret og skal have en sådan højde, placering, udformning og lysningsareal, at der bliver tilfredsstillende trækforhold, og at røgudledningen ikke giver gener for omgivelserne..

(8.5.3.1, stk. 3)

Aftrækssystemer fra anlæg til fyring med fast brændsel bør altid være højere end bygningens højeste punkt. For at leve op til miljøbeskyttelseslovens krav bør der ved fastlæggelse af aftrækshøjden, specielt for brændeovne og andre anlæg til fyring med faste brændsler, tages hensyn til spredningsforholdene, dvs. turbulens fra bygning og beplantning, afstand til og højden af omgivende huse samt den fremherskende vindretning i forhold til naboerne. Hvis et fyringsanlæg medfører væsentlige røgluftgener for omgivelserne, giver miljøbeskyttelsesloven kommunalbestyrelsen mulighed for at kræve, at fyringsanlæg og aftrækssystemet eller fyringen ændres, så generne ophører. Hvis ulemperne ikke kan afhjælpes, kan kommunalbestyrelsen forbyde anvendelse af anlægget.

Stk. 4.

Der skal være mulighed for rensning af aftrækssystemet. Renselemmes størrelse skal mindst svare til aftrækssystemets lysningsareal

(8.5.3.1, stk. 4)

Hvis rensning af røgrør ikke kan ske uhindret, skal der monteres renselem på røret.

Stk. 5.

Det skal være muligt at foretage eftersyn af aftrækssystemets udvendige sider

(8.5,3.1, stk. 5)

For at kunne undgå at kulilte kan trænge ud i bygningen, er det vigtigt, at eventuelle revner og utætheder i skorstene/aftrækssystemer kan opdages i tide.

Stk. 6.

Hvis aftrækssystemet er indrettet til rensning fra toppen, skal der være sikkerhedsmæssigt forsvarlige adgangsmuligheder hertil.

Skorstene og kravet om byggetilladelse

Denne vejledning indeholder en beskrivelse af reglerne for, hvornår opførelse af en skorsten stiller krav om, at ejeren af bygningen skal søge om byggetilladelse hos kommunen. Vejledningen indeholder også en kort beskrivelse af reglerne for, hvordan kommunen skal søge en ulovlig skorsten lovliggjort.
Læs: Skorstene og kravet om byggetilladelse (PDF)

Anvisninger

Stk. 1

 

Skorsten og røgrør skal være CE-mærkede for så vidt, at skorstenen er omfattet af gældende standarder, se oversigt på [www.byggevareinfo.dk]. Skorstenens anvendelsesområde, som er bestemt ved prøvning iht. ovennævnte standarder, skal fremgå af CE-mærket.

Eksempel på deklaration

Stålskorsten DS/EN 1856-1 -T400-N1 - W-VmL50060-G(25)

  • – Produktbeskrivelse (stålskorsten)

  • – Standard (DS/EN 1856-1) (Dansk Standard, 2009f)

  • – Temperaturklasse (80-600 °C)

  • – Trykniveau (negativt tryk, tæthedsklasse 1)

  • – Kondensatbestandighed (W: våd drift)

  • – Korrosionsklasse (Vm iht. specificeret materiale L50 = stål SSt 1.4404 tykkelse 0,6 mm)

  • – Sodildsbestandighed (G: sodildsbestandig, minimumsafstand til brændbart materiale 25 mm).

 

Udover denne funktionsdeklaration kan fabrikanten også deklarere skorstenens mekaniske styrke, som kan omfatte:

  • – Træk- og trykstyrke

  • – Bøjningsstyrke (vindbelastning)

  • – Skorstenskonsollens bæreevne

  • – Maksimal afstand mellem støttepunkter

  • – Maksimal fritstående skorstenslængde.

Stk. 3

 

Røgens vej fra fyringsaggregat til det fri bør være så lige og direkte som muligt. Retningsændringer bør undgås, og der bør ikke være indsnævringer, skarpe kanter, ujævnheder og fremspring i røgvejen. Tryktabet (modstanden) i røgrør og skorstene beregnes efter DS/EN 13384-1 (Dansk Standard, 2008c). Skorstenstrækket afhænger af røggas- og udelufttemperaturen samt af skorstenshøjden. En kold og lav skorsten vil ikke kunne skabe tilfredsstillende træk.

Den effektive skorstenshøjde regnes fra røgtilgangen til skorstenstoppen. I de fleste tilfælde kan fyringsaggregatets producent oplyse skorstenens minimumshøjde. Det er dog ofte nødvendigt at tage højde for individuelle forhold, der kan forringe trækket. Bygninger kan have overtrykszoner både på grund af vindbelastning eller sug fra tagflader samt hvirvler fra høje bygninger, høje træer, bakker og fordybninger i landskabet m.m.

Stk. 4

 

Ved røgrør med 90° bøjning eller knæk er renselemmen normalt anbragt i bøjningen, så der kan fejes i begge retninger. Ved lige røgrør og skorstene, som står direkte på ildstedet fejes soden ned i dette, og ildstedet skal derfor renses ved skorstensfejning.

Stk. 5

 

Der skal også være adgang til en skorsten, der går gennem uudnyttede tagrum. Det betyder blandt andet, at der skal være en gangbro fra loftlem til skorsten. Gangbroen bør være så bred og stabil, at skorstensfejeren kan færdes sikkert.

Skorstene skal kunne efterses udvendig, fordi eventuelle revner og utætheder kan have fatale følger som brand og kulilteforgiftning.

Stk. 6

 

Skorstensfejeren skal have sikker adgang til skorstenen. Hvis der fejes fra taget, bør der anbringes tagtrin på tagfladen. Høje skorstenspiber, som forsynes med korrosionsbeskyttede stigetrin, bør også forsynes med faldsikring.

Skorstene - Enfamilieshuse - krav om byggetilladelse?

Kræver installation af skorsten i enfamilieshuse byggetilladelse?

Svar:

Nej, installation af skorsten og fastbrændselsanlæg kræver ikke byggetilladelse, men kommunen skal have besked når anlægget er færdigt, så de kan kontakte skorstensfejeren til det videre fornødne.

Se iøvrigt EBST's vejledning "skorstene og kravet om byggetilladelse"(PDF)

Skorstene, højde- og afstandsforhold - kap. 2.3

Skal skorstene overholde højde- og afstandsforhold?

Svar:

Skorstene skal, uanset om de er fritstående eller integrerede, overholde bygningsreglementets krav til højde- og afstandsforhold, herunder afstand til skel på mindst 2,5 m. og det skrå højdegrænseplan. såfremt skorstenspiben er af sædvanligt omfang, medregnes denne ikke ved beregning af bygningens højde.