Forside
Bygningsreglementet
Ændringer i BR15
FAQ
Vejledninger
Kampagnematerialer
BR15 in English
Til forrige side

30.06.2010 - 30.06.2011

 

Bestemmelse

Vejledning

Stk. 1

Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold.

Tilsvarende gælder ved ombygning og andre væsentlige forandringer af bygninger, der er omfattet af kapitel 7.4.

(7.1, stk. 1)

Kap. 7.2 gælder for nye bygninger med undtagelse af sommerhuse.

Kap. 7.3 omfatter ændret anvendelse af eksisterende bygninger og nye tilbygninger til eksisterende bygninger.

Kap. 7.4 omfatter ombygninger og forandringer i eksisterende bygninger.

Kap. 7.5 omfatter nye sommerhuse, tilbygninger hertil og forandringer i eksisterende sommerhuse.

Kap. 7.6 omfatter mindstekrav til de enkelte bygningsdele ved nye bygninger, ændret anvendelse og tilbygninger til eksisterende bygninger samt sommerhuse.

Dette kapitel indeholder bestemmelser som følger af direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige ydeevne.

Der henvises til SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

Regler om energimærkning af nye bygninger og energimærkning ved ombygninger findes i Energistyrelsens bekendtgørelse herom.

Stk. 2

Bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og døre, må kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang.

Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved beregning af varmetabet for de enkelte bygningsdele.

(7.1, stk. 2)

Bestemmelsen skal medvirke til at mindske risikoen for kondens og skimmelvækst og begrænse varmetabet gennem de enkelte bygningsdele. For vinduer og døre ses væk fra håndtag og låse.

Stk. 3

Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og døre, skal udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af fugt, blæst eller utilsigtet luftgennemgang.

(7.1, stk. 3)

Indgangspartier ved hoteller, større forretningslokaler og adgang til opvarmede trapperum bør normalt forsynes med vindfang.

Varmeisolering, der udsættes for vindpåvirkning, bør afdækkes med vindtæt materiale.

Stk. 4

Varmetabet gennem bygningsdele i bygninger opvarmet til mindst 5°C skal overholde bestemmelserne i kap. 7.6.

Stk. 5

Bygningsdele, som begrænser rum, der får tilført rigelig spildvarme, f.eks. kedelcentraler og bagerier, eller som ikke eller kun kortvarigt opvarmes til over 5°C, skal varmeisoleres svarende til anvendelsen.

(7.1, stk. 5)

Isolering af bygningsdele mod rum med høje rumtemperaturer foretages ud fra komforthensyn.

Isolering af bygninger, der opvarmes kortvarigt, foretages ud fra en økonomisk vurdering eller komforthensyn.

Stk. 6

Ved beregning af transmissionstab benyttes DS 418, Beregning af bygningers varmetab.

Materialernes isoleringsevne bestemmes efter relevante DS/EN standarder.

Stk. 7

Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke gartnerierhvervets væksthuse.

(7.1, stk. 7)

Fritagelsen vedrører væksthuse til erhvervsmæssig avl. Bestemmelserne finder derimod anvendelse på salgslokaler, kontorer og fællesrum.

Stk. 8


Sommerhuse er ikke omfattet af bestemmelserne i kap. 7.2, 7.3 og 7.4. Uopvarmede bygninger eller bygninger opvarmet til under 5°C er ikke omfattet af kap. 7.2-7.6.

Anvisninger

Stk. 1

Energiforbrug

Formålet med kravene til bygningers energiforbrug er at begrænse miljøbelastningen ved drift af bygninger mest muligt. Energiforbrug skal forstås bredt og rummer energiforbrug til:

  • – Opvarmning og afkøling af bygningen

  • – Varmt vand (brugsvand)

  • – Ventilation (både opvarmning af kold udeluft og el til mekanisk ventilation)

  • – Belysning.

 

Flere af disse forhold kan tænkes ind i selve bygningens rumlige udformning og vil kunne bidrage til væsentligt lavere energiforbrug.

Beregning af energiforbrug

En retvisende beregning af en bygnings forventede energiforbrug kan vanskeligt opnås med simple overslagsberegninger. Hertil kræves anvendelse af computerbaseret beregning. Det skyldes, at beregningsmodellen skal kunne tage hensyn til en række forskellige forhold, for eksempel:

  • – Solindfald

  • – Varmeakkumulering

  • – Gratisvarmeudnyttelse

  • – Kølingsbehov

  • – Solafskærmning

  • – Kuldebroer.

 

Energiforbruget beregnes med metoden, der er angivet i SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm & Grau, 2011). For tilbygninger kan varmetabet også beregnes med SBi-anvisning 213.

Svar på ofte stillede spørgsmål til energibestemmelserne findes på hjemmeside om Bygningsreglement 2010 [www.bygningsreglementet.dk].

Stk. 2

 

En velisoleret bygningsdel vil som regel have en indvendig overfladetemperatur, der ligger tæt på rumtemperaturen. Områder, der er væsentlig dårligere isoleret end den øvrige bygningsdel, kaldes kuldebroer, fordi de transporterer kulden gennem konstruktionen. Der kan for eksempel opstå kuldebroer ved metalbeslag, der er placeret i isoleringslaget.

Ud for kuldebroer vil der lokalt være områder, hvor den indvendige overfladetemperatur er væsentlig lavere end rumtemperaturen. I disse områder er der risiko for, at der kan opstå kondens på den kolde overflade, hvilket kan føre til vækst af skimmelsvamp. Risikoen for kondens er størst, hvis indeklimaet indeholder meget fugt og udetemperaturen samtidig er lav.

I velisolerede konstruktioner kan kuldebroer have stor betydning for det resulterende varmetab gennem konstruktionen. Det er derfor væsentligt nøje at vurdere og beregne kuldebroernes effekt.

Beskrivelser af typiske kuldebroer og deres betydning for varmetabet findes i standarden DS 418, Beregning af bygningers varmetab (Dansk Standard, 2011a).

Stk. 3

Fugt

Varmeisoleringen forringes, når isoleringsmaterialet har et højt fugtindhold. Det skal derfor tilstræbes, at isoleringsmaterialer holdes tørre.

Vindtætning

Isoleringsevnen forringes, når et materiale udsættes for gennemgang af kold udeluft. Materialer, der anvendes som varmeisolering, bør derfor afdækkes med et vindtæt materiale (en vindspærre) på steder i konstruktionerne, hvor der er risiko for gennemgang af kold udeluft, fx bag ventilerede facadebeklædninger.

Utilsigtet luftgennemgang

Utilsigtet luftgennemgang, dvs. ventilation gennem konstruktionen, der ikke kan kontrolleres eller styres, bør undgås. I kapitel 7.2.1, stk. 4, stilles krav til klimaskærmens tæthed i nybyggeri.

Indgangspartier

Indgangspartier, der anvendes hyppigt, og som har adgang til opvarmede rum, bør udføres med vindfang. Et vindfang begrænser den mængde luft, der udskiftes, når indgangsdøren åbnes.

Stk. 4

 

Varmetab er den varme, der afgives til omgivelserne gennem bygningens klimaskærm og fundament. Varmetabet for flader angives ved en såkaldt U-værdi (transmissionskoefficient), der angiver hvor meget varme (Watt), der afgives gennem en flade på 1 m2 ved en temperaturforskel på 1 °C fra den ene side af fladen til den anden. Enheden for U-værdi er W/m2K.

På tilsvarende måde angiver linjetab hvor meget varme (Watt), der afgives pr. længde (meter) af en konstruktion, fx omkring vinduer. Enheden for linjetab er W/m.

De maksimale værdier for varmetabet gennem forskellige bygningsdele angives i kapitel 7.6, Mindste varmeisolering.

Stk. 5

 

Bygninger til formål, der afgiver meget spildvarme, fx kedler og ovne, bør varmeisoleres for at give mulighed for temperaturstyring i de omkringliggende rum. Det kan betyde, at der skal varmeisoleres mod det rum, hvor kedlen eller ovnen står. Udnyttelse af spildvarmen til opvarmning af den øvrige bygning om vinteren kan for eksempel foregå ved hjælp af et varmegenvindingsanlæg.

Stk. 6

 

En metode til beregning af rums eller bygningers dimensionerende varmetab angives i DS 418, Beregning af bygningers varmetab (Dansk Standard, 2011a). Metoden er udformet, så det dimensionerende varmetab med tilnærmelse bliver lig med rummets eller bygningens virkelige varmetab under stationære forhold ved de angivne indvendige og udvendige klimabetingelser.

Byggematerialers isoleringsevne har hidtil været bestemt efter danske standarder. Med indførelsen af byggevareforordningen (Bekendtgørelse nr. 688, 2013) bliver de danske standarder og godkendelser løbende erstattet af tilsvarende europæiske bestemmelser. Byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret standard eller en europæisk teknisk vurdering, skal i henhold til Byggevareforordningen CE-mærkes for at sikre implementeringen af EU's indre marked for byggevarer. Se også afsnit om CE-mærkning i anvisningens indledning.