Swipe horisontalt for at se alle emner

Bygningsreglementets vejledning om energiforbrug

Fold alle ind

Energikrav til nye bygninger

Bygningsreglementet indeholder krav til bygningens energimæssige ydeevne. Den overordnede, generelle tilgang er baseret på krav i EU-direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne.
Detaljer om beregningsmetoden fremgår af SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov. 

Reglerne om energibehovet i bygninger er baseret på at sikre, at bygninger opføres, så deres energimæssige ydeevne lever op til kravene. Det betyder ikke nødvendigvis, at det reelle energiforbrug er identisk med det beregnede, da beregningen af energibehovet er baseret på en standardiseret brug af bygningen. Forudsætninger for konstruktioner, installationer osv, der benyttes i energiberegningen skal dog svare til bygningens reelle udførelse.

Nye bygninger skal overholde energirammen, mens øvrigt byggearbejde som alternativ til energirammen kan benytte følgende alternativer:

- Ændret anvendelse af eksisterende bygninger fremgår af § 267 - § 270

- Tilbygninger til eksisterende bygninger fremgår af § 271 - § 273

- Ombygninger fremgår af § 274 - § 279

- Sommerhuse og lignende fremgår af § 283 - § 286

- Midlertidige, flytbare pavilloner fremgår af § 287 - § 292

Dog gælder det for bygningsfredede bygninger og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, at der kan ske lempelser fra bestemmelserne i bygningsreglementet, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at bestemmelserne er uforenelige med frednings- og bevaringsværdierne. 

Der henvises til følgende vejledninger til bygningsreglementets energikrav.

Det primære formål med kravene i kapitel 11 - Energiforbrug (§ 250 - § 298), er at begrænse energiforbruget til bygningsdrift set på årsplan. Det er dog visse energikrav i emnet, der er fastlagt ud fra hensyn om at minimere risikoen for kondensproblemer og ud fra hensyn om at begrænse afhængigheden af tilført energi fra energisystemet.

Energifaktorerne benyttes ved beregningen af behovet for tilført energi for bygninger og skal benyttes i forbindelse med energirammeberegningerne. Energifaktorerne udtrykker primærenergiforbruget ved forskellige forsyningsformer og er baseret på Energistyrelsens energistatistik og basisfremskrivning. Primærenergi er et udtryk for hvor meget energi, der benyttes til at producere energibærerne. For eksempel vil en primærenergifaktor på 1,9 indikere, at der i gennemsnit benyttes 1,9 kWh energi i produktionsfasen til at producere 1,0 kWh el til slutkunderne.

Den energimæssige ydeevne af bygninger beregnet med energifaktorer afspejler derfor hvor stort et primærenergiforbrug, der benyttes til at producere den slutenergi, som driver bygningerne.

Fjernkøling er ofte sammensat af forskellige køleprocesser. Det kan f.eks. være køling med havvand eller grundvandskøling suppleret med et konventionelt køleanlæg til at dække kølebehovet i de perioder, hvor temperaturniveauet i f.eks. havvand ikke er tilstrækkeligt koldt. Yderligere kan køling med havvand eller grundvandskøling være erstattet eller suppleret med køling fra et fjernvarmesystem, hvor overskudsvarme fra affaldsforbrænding eller industri via et absorptionskøleanlæg benyttes til at fremstille kølevand. Denne køleproces er i energimæssig henseende ikke særlig effektiv, men giver mening i perioder af året, hvor alternativet til at anvende denne overskudsvarme til køleformål er at bortkøle den.

Til brug for eftervisning af overholdelse af energirammen beregnes kølevirkningsgraden som et vægtet gennemsnit af de forskellige køleprocesser i de respektive driftsperioder for bygningen. For frikøling med havvand og grundvandskøling er det elforbruget til pumper og hjælpeudstyr, der indgår. For absorptionskøleanlæg, der er baseret på overskudsvarme, kan der i stedet for anlæggets energimæssige virkningsgrad indregnes kølevirkningsgraden COP på 4,0 for et godt konventionelt køleanlæg. Herved er der et incitament til at benytte køling på grundlag af overskudsvarme, men samtidig er der valgt en robust løsning, der også er holdbar, når muligheden for overskudsvarmeproduktion ophører.

Visse typer af rum og bygninger har specielle vilkår, der retfærdiggør, at de udføres anderledes end normale rum eller bygninger.

a) Bygninger eller rum, der har et varmeoverskud som følge af spildvarme, skal isoleres svarende til anvendelsen. Det kan medføre, at rummet skal være uisoleret mod udeklimaet, men isoleret mod resten af bygningen for ikke at overføre for meget varme. I hvert konkret byggeri skal isoleringen derfor tilpasses, så den passer til den reelle brug under hensyntagen til komfort i de tilstødende lokaler og det samlede energiforbrug.


b) Hvis rummene ikke, eller kun kortvarigt, varmes op, skal rummene isoleres svarende til anvendelsen. Det vil normalt medføre, at rummene skal isoleres mod resten af bygningen.


c) Uopvarmede bygninger eller bygninger opvarmet til under 5 °C skal ikke isoleres af hensyn til opvarmning. Hvis bygningen køles skal bygningen isoleres af hensyn til energiforbruget til køling.

Når bygninger projekteres, skal der tages højde for en række forhold i forbindelse med projektering og udførelse. Konstruktionerne skal beskyttes mod fugt, vind og kuldebroer, da det forøger varmetabet væsentligt.

a) Fugt i konstruktioner skal undgås, primært af hensyn til skader på bygningen og risiko for personers sundhed, jf. kapitel 14 - Fugt og vådrum (§ 334 - § 339).

b) Indgangspartier ved hoteller, større forretningslokaler, adgang til opvarmede trapperum og lignende er udsat for vindpåvirkning og skal normalt forsynes med vindfang eller lignende for at overholde bestemmelsen.

c) Varmeisolering, der udsættes for vindpåvirkning skal normalt afdækkes med vindtæt materiale for at sikre mod øget varmetab som følge af fugt eller blæst. Isolering, der er udsat for vindpåvirkning kan normalt ikke opretholde den samme isoleringsgrad som hvis isoleringen ikke var udsat for vindpåvirkning.

d) Hvis kuldebroer ikke kan undgås, skal kuldebroerne minimeres, så de ikke medfører problemer med fugt og kuldebroerne skal indregnes i energiberegningerne.

Når energiberegningerne i henhold til bygningsreglementets krav gennemføres er der en række forhold, der skal iagttages.


a) DS 418 Beregning af bygningers varmetab indeholder beregningsreglerne for beregning af varmetab fra bygninger. Brugen af DS 418 Beregning af bygningers varmetab er obligatorisk for at sikre, at beregningerne gennemføres på en ensartet måde. Materialernes isoleringsevne bestemmes efter relevante DS/EN standarder.

b) Kuldebroer er meget vigtige at medtage i beregningen af varmetabet. I moderne velisolerede bygninger er kuldebroer normalt en væsentlig andel af det samlede transmissionstab. Hvis transmissionstabet udregnes uden kuldebroer vil transmissionstabet normalt være 50-70 pct højere når kuldebroerne medregnes. Det er derfor vigtigt, at effekten af kuldebroer indregnes fra starten af. Hvis man i de tidlige projektfaser baserer energiberegningerne på U-værdiberegninger af konstruktionerne uden kuldebroer, så bør man forhøje U-værdierne med mindst 50 pct. indtil der er regnet nøjere på kuldebroerne. DS 418 Beregning af bygningers varmetab indeholder en række eksempler og hjælp til beregning af kuldebroer.

c) Energiberegningerne foretages med det opvarmede etageareal som grundlag. Det opvarmede etageareal kan ikke omfatte rum, der ikke er indeholdt i bygningens etageareal. Det betyder, at opvarmede kældre, der indgår i bygningens etageareal skal indregnes. Hvis kælderarealet ikke indgår i det opvarmede etageareal, skal det medtages i energiberegningen som angivet i § 266.

d) Der henvises til Bygningsreglementets vejledning om håndtering af forskelligt energibehov i energirammeberegningen.

Transmissionstabet for konstruktioner med buede overflader og bygningsfremspring er ofte beregnet med det udvendige areal og skal således også indgå i energiberegningen med det tilsvarende udvendige areal.

Kravet om mindste varmeisolering er ikke kun begrundet i hensynet om energibesparelse, men også til hensyn om komfort og risiko for fugtproblemer. Det angivne maksimale varmetab gælder for hele bygningsdelen, inklusiv kuldebroer. DS 418 Beregning af bygninger varmetab indeholder beskrivelse af typiske kuldebroer og deres betydning for varmetabet.

Høje bygninger eller bygninger med vanskelige jordbundsforhold har særlige udfordringer i forhold til linjetabet ved fundament. I disse særlige tilfælde kan der afviges fra linjetabskravene i §257 under forudsætning af at der fortsat sikres mod fugt, samt at kuldebroen ved fundament indregnes i energirammeberegningen.

Kravet til U-værdi for lystunneler eller lignende gælder for gennembrydningen af den isolerede flade, som lystunnelen er indsat i. Det kunne for eksempel være lysfordeleren i et isoleret loft. U-værdien skal dokumenteres i henhold til DS/EN 10077-1.

Beregning af energitilskud for vinduer (Eref)

Beregningen af energikrav til vinduer, glasydervægge (Curtain Walls), ovenlysvinduer og glastage er baseret på en beregning af vinduessystemet som helhed og tager udgangspunkt i en beregning af et vindue i referencestørrelse.

Energitilskuddet for vinduer beregnes som:

Eref = I x gw – G x Uw = 196,4 x gw – 90,36 x Uw

hvor:

I: Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen.

gw : Total solenergitransmittans for vinduet.

G: Kilogradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20 °C.

Uw: Varmetransmissionskoefficient for vinduet.

Solindfaldet I og antallet af gradtimer G i løbet af fyringssæsonen er bestemt ud fra referenceåret DRY (før revisionen i 2014). Solindfaldet gennem vinduer afhænger af vinduernes orientering og der er derfor benyttet et enfamiliehus som reference med følgende vinduesfordeling:

Nord: 26 pct.

Syd: 41 pct.

Øst/vest: 33 pct.

Beregningen foretages for et enkeltfags oplukkeligt referencevindue på 1,23 m x 1,48 m. Energitilskuddet Eref er et relevant udtryk til at sammenligne forskellige vinduers ydeevne i opvarmningssæsonen. Med hensyn til gener af solindfald og eventuel overophedning om sommeren må der eventuelt foretages en særskilt vurdering heraf.

Selvom Eref er baseret på nyttiggørelsen af solenergitransmissionen gennem vinduer i et enfamiliehus, anvendes Eref også til sammenligning mellem vinduer ved udskiftning i andre bygninger end boliger. Dette gælder ikke sommerhuse, da de ifølge bestemmelser i planloven kun benyttes kort tid i opvarmningssæsonen.

Beregningen af facadevinduer, jf. EN 14351-1 Vinduer og yderdøre uden brandmodstandsevne, foretages for et enkeltfags oplukkeligt referencevindue.

Beregningen af ovenlysvinduer foretages for et oplukkeligt referencevindue for et referencehus med 45° taghældning.

For ovenlysvinduer beregner vinduesproducenten energitilskuddet som:

Eref = I x gw – G x Uw = 345 x gw – 90,36 x Uw

hvor:

I: Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen.

gw : Total solenergitransmittans for vinduet ved en taghældning på 45°

G: Kilogradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20 °C. 

Uw: Varmetransmissionskoefficient for vinduet.

Beregningen foretages for et oplukkeligt referencevindue på 1,23 m x 1,48 m. Beregningen af Eref gælder for et referencehus med 45° taghældning og vinduesorientering, som angivet for facadevinduer. På grund af taghældningen kan solindfaldet både i opvarmningssæsonen og om sommeren blive ganske stort, hvorfor behovet for afskærmning også bør overvejes.

Eref benyttes også som grundlag for udskiftning af ovenlysvinduer i andre bygninger end boliger. Dog benyttes Eref ikke for sommerhuse, da de som følge af bestemmelserne i planloven kun benyttes kortvarigt i opvarmningssæsonen.

For glasydervægge, jf. EN 13830 Curtain Walling, og glastage, beregnes energibalancen som for vinduer. Det beregnes Eref fra profilsystemets centerlinjer i et fast felt i referencestørrelsen. Oplukkelige felter skal overholde kravene til facadevinduer og ovenlys.

For glastage beregner producenten energitilskuddet som for ovenlysvinduer. Dog beregnes Eref fra profilsystemets centerlinjer i et fast og et oplukkeligt felt (hvis et sådant findes) i størrelsen 1,230 x 1,480 m.

Ved beregning af U-værdi benyttes DS/EN 12631 Termisk ydeevne for curtainwalling – Beregning af varmetransmissionskoefficient.

Bygningers energimæssige ydeevne er reguleret ved brug af energirammen, som er en ramme for hvor meget primærenergi, der må benyttes i bygningen til bygningsdrift.

Energirammen omfatter leveret energi til ejendommen til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og eventuel belysning, multipliceret med den relevante energifaktor for hver energibærer. 

For fjernvarme tages der ikke hensyn til distributionstab i fjernvarmeledninger, konverteringstab i fjernvarmeværker, effektiviteten i kraftvarmeværker m.m., som den enkelte bygningsejer ikke har indflydelse på. Disse elementer indgår i stedet i energifaktoren for fjernvarme. For en bebyggelse med fælles blokcentral eller varmecentral, hvorfra intern fordeling af varmen finder sted, medregnes et eventuelt tab i varmecentralen samt distributionstab fra varmeledningerne i beregningerne.

SBi-anvisning 213 skal benyttes til beregning af bygningers energibehov og til eftervisning af at energirammen overholdes.

Danmark har valgt en implementering af bygningsdirektivet, hvor forskellige erhvervsbygningers forudsætninger håndteres gennem brugen af tillæg sammenholdt med energikrav til installationer. Dermed får forskellige erhvervsbygninger forskellige energirammer afhængigt af brugen af bygningerne og den energimæssige ydeevne af bygningerne kan dermed sammenholdes på tværs. Der skal gennemføres energirammeberegning af energibehovet både med og uden tillæg. 

Den nærmere afgrænsning af tillæggene fremgår af SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

I bygninger med blandet anvendelse, f.eks. hvor der indenfor samme bygning er både boliger og butikker, foretages der en underopdeling af bygningens samlede opvarmede etageareal i bygningsafsnit med samme brug. Ved fastlæggelse af energirammen for bygningen anvendes den samme opdeling i bygningsafsnit med forskellig anvendelse.

For bygninger med blandet anvendelse, hvor hovedanvendelsen udgør mindst 80 pct. af det samlede etageareal, kan anvendelsen regnes helt som hovedanvendelsen. Eksempelvis regnes en boligejendom med butikker, der udgør 15 pct. af etagearealet, som en boligejendom. I energirammeberegningen skal butiksarealet derfor gennemføres med samme data for fx interne belastninger, brugstid, ventilation osv som resten af bygningen. Komponentkravene til installationerne og konstruktionerne skal dog samtidig overholdes for de særlige konstruktioner eller installationer i butiksarealet.

Håndtering af åbninger i klimaskærmen, i forbindelse med trykprøvning

Bygninger skal udføres, så bygningernes konstruktioner er tætte mod utilsigtede utætheder. Uanset om der trykprøves, skal bygningen udføres, så konstruktionerne er tætte.

En af metoderne til at dokumentere overholdelse af kravet om tæthed er ved at gennemføre trykprøvning af bygningen eller repræsentative dele af bygningen. Det er vigtigt for overholdelse af bestemmelsen at det reelt er en repræsentativ del af bygningen.

Hvis der gennemføres trykprøvning af bygningen eller dele af bygningen, så kan trykprøvningen danne grundlag for energiberegningen for de etagearealer, hvor der er foretaget trykprøvning. De områder af bygningen, der ikke er trykprøvet skal benytte 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa ved fastlæggelse af infiltrationen i energirammeberegningen.

Trykprøvning af bygninger gennemføres i henhold til DS/EN ISO 9972 Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af bygningers luftgennemtrængelighed - Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator. Kravene eftervises ved brug af Metode 3 i DS/EN ISO 9972, hvor nedenstående tabel benyttes i forhold til hvordan åbninger i klima- skærmen skal håndteres. Tabellen svarer til Tabel 1 i afsnit 5.2.3 i DS/EN ISO 9972.

Type af åbning i klimaskærm
Hvordan åbningen håndteres i forbindelse med trykprøvning 
 Åbninger for naturlig ventilation
 Lukkes
 Åbninger for centrale ventilationsanlæg eller lignende
 Forsegles - Anlæg slukkes under måling
 Åbninger til mekanisk ventilationsanlæg, der benyttes kortvarigt
 Forsegles - Anlæg slukkes under måling
 Vinduer, døre, lemme og lignende i klimaskærmen
 Lukkes
 Øvrige åbninger, der ikke er beregnet til ventilation
 Lukkes - Vakuumventiler eller afløb uden vandlås forsegles

Bygninger over 10 meter kan testes, hvis bygningshøjde gange temperaturforskel er mindre end 500 mK.

Bestemmelsen skal sikre, at klimaskærmen som helhed udformes med en rimelig isoleringsevne. Det dimensionerende transmissionstab bestemmes som angivet i DS 418 Beregning af bygningers varmetab. 

Etageantallet beregnes som forholdet mellem etagearealet og det bebyggede areal. Det bebyggede areal er det opvarmede etageareal af den største etage. Hvis en bygning for eksempel har et samlet etageareal på 8277 m², men det bebyggede areal er kun 2500 m², så er etageantallet der skal benyttes til at finde kravet til det dimensionerende transmissionstab 3,31. Tallet er her angivet med to decimaler, men ved beregning af det dimensionerende transmissionstab foretages beregningen uden afrunding af mellemregningen.

Bygningsdirektivet kræver, at vedvarende energi indgår i beregningen af bygningens energimæssige ydeevne. I Danmark er der fastlagt en række regler i bygningsreglementet for at afbalancere effekten af vedvarende energi i forhold til energieffektivisering af bygningen, for eksempel ved at isolere bygningen. Derfor er der indført en regel om at der maksimalt kan indregnes 25 kWh/m² primærenergi i energirammeberegningen. 

I nærheden er i denne sammenhæng i kommunen. For en yderligt beliggende bygning er en beliggenhed i umiddelbar nærhed af bygningen, selvom denne placering er i nabokommunen, også i nærheden.

Når bygninger ændrer anvendelse, der indebærer et væsentligt større energiforbrug, skal bygningerne overholde kravene i bygningsreglementet til ændret anvendelse.

Eksempler på bygninger, der er omfattet af krav til ændret anvendelse i §267-270:

• Inddragelse af et udhus til beboelse.

• Inddragelse af en udnyttelig tagetage til beboelse.

• Ændring af uopvarmet lade/lager til kontorbygning

Ændring fra en bygningstype til en anden, hvor temperaturforholdene og klimakravene er ens udløser ikke yderligere energikrav. Skift fra boliger til kontorer udløser dog f.eks. krav til belysning.
En ny tagetage eller nye boliger på flade tage er tilbygninger.

Konstruktionerne omkring bygninger, der ændrer anvendelse skal isoleres svarende til kravene i §268. Der kan dog være byggetekniske forhold, der gør at overholdelsen af kravene ikke kan lade sig gøre. Der kan derfor i stedet kompenseres for den manglende energimæssige ydeevne ved brug af andre energimæssige løsninger. Det kan f. eks. være vanskeligt at opfylde kravene til linjetab for eksisterende vinduer og fundamenter. Der kan derfor i stedet spares en tilsvarende energimængde for eksempel gennem yderligere isolering, installation af vedvarende energianlæg eller forbedret energiforsyning. Til sammenligning af forskellige energiforsyninger benyttes energifaktorerne i §252-253.

Kravet til U-værdi for lystunneler eller lignende gælder for gennembrydningen af den isolerede flade, som lystunnelen er indsat i. Det kunne for eksempel være lysfordeleren i et isoleret loft. U-værdien skal dokumenteres i henhold til DS/EN 10077-1.

Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse, såfremt der ønskes etableret nye vinduespartier i facaden eller i taget. Den manglende energimæssige ydeevne kan eksempelvis dækkes ved merisolering, solvarmeanlæg, varmepumpeanlæg eller solceller.

Reglerne om tilbygninger kan benyttes når der laves mindre tilbygninger til eksisterende bygninger.

Energikrav ved tilbygninger

Som alternativ til energirammen kan varmetabsrammen benyttes for mindre tilbygninger. Varmetabsrammen er en beregning af hvor meget energi, en tilbygning ville bruge, hvis den var opført så den netop opfyldte kravene i §268. Varmetabsrammen etableres ved at benytte U-værdierne i §268, ligesom vinduesarealet tilpasses så det svarer til 22 pct. af det opvarmede etageareal. Beregningen af varmetabet fra den reelle tilbygning skal være mindre end varmetabsrammen. Der er et eksempel på en beregning af varmetabsrammen i SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

Benyttes energirammen for tilbygninger, gælder energirammen kun for tilbygningen. Den eksisterende bygning skal således ikke opfylde energirammen. Størrelsen af energirammen for tilbygningen beregnes på grundlag af arealet af den samlede bygning. Sker der en tilbygning på 20 m2 til et hus på 130 m2 bliver energirammen 36,7 kWh/m2. 

Uanset om der er vandinstallationer i tilbygningen eller ikke, benyttes standardforudsætningerne om brugsvandsforbrug for tilbygningen. Såfremt der ikke indgår en ny varmeforsyning i tilbygningen, kan bygningsreglementets mindstekrav for varmeanlægget benyttes. Er der naturlig ventilation i tilbygningen, indgår det i beregningen. Forsynes tilbygningen med balanceret mekanisk ventilation, indgår det i beregningerne.

Når der gennemføres beregninger af varmetabsrammen har man muligheden for at vælge om man vil indregne vinduerne som de reelle vinduer eller som vinduer med U-værdi på 1,2 W/m²K. I beregningen af de reelle forhold i bygningen skal der benyttes de reelle vinduer.

I bygningsreglementets krav til bygningsdelene skelnes der mellem følgende situationer:

1. Reparationer
2. Ombygning
3. Udskiftning

Reparationer dækker over mindre ændringer, der ikke udløser krav om gennemførelse af rentable energibesparelser. Det er typisk mindre arbejder, som for eksempel pudsreparation af en facade, udskiftning af enkelte brædder på en facade eller malerbehandling. Ved skader efter f.eks. en storm, et rørbrud eller en mindre rådskade, hvor størstedelen af bygningsdelen ikke er omfattet, vil der i de fleste tilfælde være tale om mindre reparationer.

Energikrav ved ombygning

Ombygning er, når en bygningsdel renoveres eller bygges om. For eksempel når en tagbeklædning skiftes. I det tilfælde skal der gennemføres efterisolering, hvis det er rentabelt.

Eksempler på arbejder, hvor der skal foretages rentabel isolering, er:

•  Nyt tegltag eller tilsvarende.

•  Nyt stålpladetag oven på gammelt tag af tagpap eller fibercementplader.

•  Lægning af ny tagpapdækning i form af ny tagdug eller overpap på eksisterende tag.

Eksempler på arbejder hvor der skal foretages rentabel isolering

I nogle tilfælde vil det være sådan, at efterisolering op til det niveau, der er krav om i bygningsreglementet, ikke er rentabelt. Der kan dog være en mindre isoleringstykkelse, der er rentabelt. Denne merisolering skal så foretages.

I beregningen af rentabiliteten indgår kun materialer og arbejdsløn ved det energibesparende arbejde og det snævre følgearbejde af det energibesparende arbejde, og ikke f.eks. udgifter til tagdækning, stillads eller andre udgifter.

Ved evaluering af rentabilitet i eksisterende bygningskonstruktioner med hulrum, for eksempel tage, hvor der er plads til yderligere isolering uden ændringer af konstruktioner skal det først evalueres om opfyldning af hulrum er rentabelt. Det vil det ofte være og tiltaget skal derfor gennemføres, hvis det fugtteknisk kan lade sig gøre. Dernæst skal det evalueres om ændring af konstruktionen, for eksempel forhøjelse af taget, er rentabel. Her tages der udgangspunkt i en konstruktion, hvor merisoleringen i hulrummet allerede er foretaget. Det kan f.eks. være tilfældet på en skråvæg, hvor spæret skal forhøjes for, at der kan blive plads til den isolering, som bygningsreglementet stiller krav om. Her skal det først vurderes om der kan monteres mere isolering i skråvæggen uden forhøjelse af spæret og dernæst skal forhøjelse af spæret evalueres. Hvert trin evalueres hver for sig. De rentable dele af tiltaget skal gennemføres. 

Udskiftning er, hvis hele bygningsdelen udskiftes. Det kan for eksempel være en hel tagkonstruktion, inklusiv tagdækning, spær, isolering og loft, eller det kan være komponenter, der udskiftes, som for eksempel vinduer eller en kedel. Ved udskiftning skal konstruktionen eller komponenten leve op til kravene i §279 og installationsemnerne. Der kan dog være forhold, der gør at udskiftningen ikke kan gennemføres uden uforholdsmæssige meromkostninger på de omkringliggende konstruktioner. I disse tilfælde er der ikke krav om fuld isolering, men hvis der kan isoleres til et lavere niveau skal dette gennemføres. Dette vil for eksempel være tilfældet, hvis der skal understøbes fundamenter for at gulvkonstruktionen kan isoleres svarende til kravet. I dette tilfælde skal der i stedet isoleres svarende til det niveau, der kan opnås uden understøbning. Tilsvarende skal kravet til linjetab omkring vinduer ikke overholdes ved udskiftning af vinduer uden samtidig renovering af ydervæg. Kravet gælder alene vinduet.

Der henvises til Bygningsreglementets vejledning om ofte rentable konstruktioner, der indeholder yderligere uddybninger af ombygningskravene og indeholder en række eksempelkonstruktioner, der er regnet igennem generisk. Disse beregninger kan benyttes som rettesnor. Hvis beregningen i vejledningen om ofte rentable konstruktioner viser at en efterisolering ikke er rentabel, så behøver man ikke at lave en beregning på det konkrete byggeri. 

Levetider der normalt kan anvendes ved beregning af rentabiliteten:

Energibesparende tiltag  Levetid [år] 
Efterisolering af bygningsdele
40
Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer
30
Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering
30
Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater
20
Belysningsarmaturer
15
Automatik til varme og klimaanlæg
15
Fugetætningsarbejder
10

Der kan gennemføres bygningsmæssige ændringer, der medfører et forøget energiforbrug, hvis der gennemføres tilsvarende kompenserende energibesparelser. Denne bestemmelse finder f.eks. anvendelse, hvis der ønskes etableret nye vinduespartier i facaden eller i taget. Den manglende energimæssige ydeevne dækkes f.eks. ved merisolering, solvarmeanlæg, varmepumpeanlæg eller solceller.

Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten

Kravet til U-værdi for lystunneler eller lignende gælder for gennembrydningen af den isolerede flade, som lystunnelen er indsat i. Det kunne for eksempel være lysfordeleren i et isoleret loft. U-værdien skal dokumenteres i henhold til DS/EN 10077-1.

Som udgangspunkt kræver alle bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, hvis arbejderne går ud over almindelig vedligeholdelse. Vurderingen af, om energimæssige tiltag efter §§274-282 er i strid med den fredede bygnings arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, foretages af Slots- og Kulturstyrelsen, mens det for bevaringsværdige bygninger er kommunen, der foretager vurderingen. 

Planloven muliggør alene planlægning for bevaring af en bebyggelses ydre fremtræden. Undtagelsen for bevaringsværdige bygninger gælder for byggearbejder, der vil have en visuel indflydelse på de dele af en bygnings ydre, der er omfattet af den beskyttende planlægning eller udpegning. 

Energimæssige tiltag bør udføres uden, at det forringer den pågældende bevaringsværdige bygning. 

Det fremgår af §274, at byggetekniske forhold kan indebære, at energibesparelser ikke kan opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde. Hvis energimæssige forbedringer således alene kan ske ved indvendig efterisolering, men dette ikke kan udføres teknisk forsvarligt, eller efterisoleringen vil medføre et indeklima, der ikke lever op til de gældende regler, vil der i den konkrete situation ikke være krav om, at der foretages energimæssige forbedringer. 

Der kan med hjemmel i byggelovens § 22 dispenseres fra bestemmelserne i §279, hvis det skønnes foreneligt med hensynene bag bestemmelserne. Dispensation kan eksempelvis meddeles, hvis en tilsvarende energibesparelse kan opnås på anden måde. Energiguide for fredede og bevaringsværdige bygninger, Bygningskultur Danmark 2010, indeholder eksempler på energibesparende løsninger som ikke går på kompromis med husets historiske og kulturelle kvaliteter.

I forbindelse med større renoveringsarbejder på bevaringsværdige bygninger bør potentielle energiforbedringer altid indgå i forhåndsdialogen mellem kommunen og bygningsejere og/eller dennes rådgiver. E-SAVE-Vejledning til kommunal sagsbehandling af byggesager med energitiltag i bevaringsværdige bygninger, udgivet af GATE 21, Bygherreforeningen m.fl. (2016), indeholder redskaber til denne dialog og forhandling.

Kravene i §279 gælder for de faktiske størrelser af porte, lemme, forsatsvinduer og ovenlyskupler.


Nye forsatsvinduer (1+2) dækker den samlede løsning for nye vinduer kombineret med en ny ekstra, selvstændig ramme/karm.

Renoverede forsatsvinduer er vinduer, der demonteres, renoveres og genmonteres i en anden bygning. Udtagning af vinduer for arbejde, der kan sidestilles med løbende vedligeholdelse som for eksempel malerbehandling, kitning og reparation, er i denne sammenhæng ikke et renoveret vindue, hvis vinduerne genmonteres i samme bygning.

Der er ikke krav til den energimæssige ydeevne af forsatsrammer, der monteres på eksisterende, blivende vinduer.

Linjetab har væsentlig betydning for energiøkonomi og minimering af indeklimagener. Bestemmelserne om linjetab ved udskiftning af vinduer, forbedring af ydervægge eller gulvkonstruktioner finder imidlertid kun anvendelse, hvis der gennemføres samtidige forbedringer af de elementer, der er årsag til linjetabet.

Byggetekniske forhold kan betyde, at kravene i §279 ikke kan opfyldes, jf. §274.

Renoveringsklasserne er energirammer for eksisterende bygninger. Renoveringsklasserne kan benyttes som alternativ til de almindelige ombygningskrav. Renoveringsklasserne er primært tiltænkt som en frivillig mulighed for de bygherrer, der laver gennemgribende energirenoveringer og som samtidig har et ønske om et mere helhedsorienteret tilgang til energirenovering. Samtidig er det en implementering af bygningsdirektivet. 

Kravene til udskiftninger af bygningsdele eller installationer i §277, skal stadig overholdes. 

For at benytte renoveringsklasserne skal kravene i §280 overholdes ligesom bygningen skal overholde energirammen i §281 eller §282. 

Det er et krav, at energibehovet reduceres. Det er fordi renoveringsklasserne er en klasse, der kan benyttes når bygninger bliver energirenoveret. Hvis energibehovet ikke sænkes kan der ikke opnås en renoveringsklasse, men energimærket kan i stedet benyttes til at få et indtryk af bygningens energimæssige ydeevne. 

Samtidig skal der være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygningen, jf. §298.

Benyttes Renoveringsklasse 1 er der desuden en række indeklimakrav, der skal overholdes. 

Beregningen foretages med brug af normalåret (DMI Technical Report 13-19: 2001-2010 Danish Design Reference Year, 2013).

Energikrav til sommerhuse, campinhytter og lign. feriehytter

Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger bliver primært brugt i sommerhalvåret og har dermed en anden årlig brug end helårshuse. Derfor er der lempeligere krav til disse boliger. 

Hvis det samlede areal af vinduer og yderdøre udgør mindre end 30 pct. af det samlede opvarmede etageareal, så kan energikravene til nye sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger opfyldes ved at overholde kravene i §283. Hvis arealet af vinduer og yderdøre er større end 30 pct. eller der ønskes større fleksibilitet i isoleringsniveau kan energikravene overholdes ved at udføre en varmetabsberegning, der viser at varmebehovet er mindre end hvis kravene i  i §283 var overholdt. Det er muligt at anvende ydervægge af massivt tømmer til sommerhuse, campinghytter og lignende uden isolering, ligesom letbeton eller massivt blokmurværk kan anvendes hertil.

Når sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger bliver ombygget, er der krav om gennemførelse af rentable energibesparelser. Vurderingen af rentabilitet gennemføres som i §275. Bygningsreglementets vejledning om ofte rentable konstruktioner indeholder en yderligere vejledning til fortolkning af ombygningskravene.

Midlertidige flytbare pavilloner har lempeligere energikrav end normale bygninger, da deres opstillingsperiode er afgrænset til højst at måtte vare op til 5 år, afhængigt af opvarmningsform. Opstillingsperioder over 5 år betragtes som en permanent opstilling af bygningen. Derfor skal de almindelige energikrav til nybyggeri overholdes. 

Beregningerne skal følge DS 418 Beregning af bygningers varmetab.

Hvis det samlede areal af vinduer og yderdøre ikke overstiger end 22 pct. af det samlede opvarmede etageareal, så kan energikravene til midlertidige, flytbare pavilloner opfyldes ved at overholde kravene i  §288. Hvis arealet af vinduer og yderdøre er større end 22 pct. eller der ønskes større fleksibilitet i isoleringsniveau kan energikravene overholdes ved at udføre en varmetabsberegning, der viser at varmebehovet er mindre hvis kravene i §288 var overholdt. Når der gennemføres beregninger af varmetabsrammen for midlertidige, flytbare pavilloner har man muligheden for at vælge om man vil indregne vinduerne som de reelle vinduer eller som vinduer med U-værdi på 1,5 W/m²K. I beregningen af de reelle forhold i bygningen skal der benyttes de reelle vinduer. 

Nye vinduer, glasvægge, døre, glastage eller ovenlysvinduer skal leve op til kravene i §257 og §258. Vinduer, glasvægge, døre, glastage eller ovenlysvinduer, der bliver siddende i pavillonmodulet efter flytning af pavillonmodulet er ikke omfattet af komponentkravet til vinduer. 

Opvarmningsformen kan være direkte elvarme for opstillinger op til 2 år, mens opstillinger mellem 2 og 5 år skal have en anden opvarmningsform. Det kan for eksempel være varmepumper eller fjernvarme. Alternativt skal der kompenseres herfor gennem etablering af tilsvarende produktion af vedvarende energi. Ved vægtning af forskellige typer af energi benyttes energifaktorerne i §252-253.

Når der bygges nybyggede pavillonmoduler skal modulerne være forberedt til at kunne opvarmes med anden opvarmningsform end direkte elvarme. Hvis pavillonerne er forsynet med et vandbårent varmesystem, som fx gulvvarme eller radiatorer, vil pavillonerne i højere grad kunne forsynes med forskellige typer af varme. 

Når midlertidige, flytbare pavilloner bliver ombygget, er der krav om gennemførelse af rentable energibesparelser. Vurderingen af rentabilitet gennemføres som i §275, svarende til at investeringens tilbagebetalingstid er mindre en 75 pct. af bygningsdelens levetid. I tilfælde af at en ombygning ikke er rentabel skal det undersøges om en mindre ombygning er rentabel. Bygningsreglementets vejledning om ofte rentable konstruktioner indeholder en yderligere vejledning til fortolkning af ombygningskravene.

Kravet til U-værdi for lystunneler eller lignende gælder for gennembrydningen af den isolerede flade, som lystunnelen er indsat i. Det kunne for eksempel være lysfordeleren i et isoleret loft. U-værdien skal dokumenteres i henhold til DS/EN 10077-1.

Bestemmelserne om bygningsopvarmning finder anvendelse på ny bebyggelse, der opføres efter bestemmelsens ikrafttræden og ved udskiftning af opvarmningssystemet i eksisterende bygninger. Hvorvidt omfanget af et ombygningsarbejde må sidestilles med et nybyggeri, beror på en konkret vurdering efter byggelovens § 2, stk. 1, litra b. Bestemmelsen finder tillige anvendelse på eksisterende bebyggelse, hvor der foretages en ombygning eller forandring, der er omfattet af byggelovens § 2, stk. 1, litra e, og som har betydning for opvarmningsformen i bygningen. Dette kan eksempelvis være i de tilfælde, hvor et oliefyr eller en kedel udskiftes. 

Med vedvarende energi forstås energi fra vedvarende ikke-fossile kilder i form af bl.a. vindkraft, solenergi, varmepumper, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg biogas og bioolie. 

Ved store bygninger installeres i visse tilfælde kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder blokvarmecentraler, der reguleres efter varmeforsyningsloven. Disse kollektive varmeforsyningsanlæg, som har en varmekapacitet på 0,25 MW eller derover, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter desuden ikke højeffektive opvarmningssystemer, der anvendes i tilfælde af midlertidig manglende adgang til vedvarende energi, som den primære energikilde.

En undtagelse til kravet om, at bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi, er områder, hvor der er mulighed for fjernvarme. I disse områder vil bebyggelse således kunne opvarmes med fjernvarme eller med vedvarende energi.

De enkelte kommuner har mulighed for at fastlægge tilslutningspligt til et bestemt forsyningsnet i henhold til varmeforsyningsloven.

Der gælder en undtagelse fra kravet om, at bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi i områder, hvor kommunalbestyrelsen inden 1. januar 2013 har truffet endelig beslutning om, at bygninger skal have mulighed for individuel naturgasforsyning. I disse områder vil bebyggelse således kunne opvarmes med naturgas eller med vedvarende energi. 

Siden indførelsen af projektsystemet i 1990 har kommunalbestyrelsen skullet træffe beslutning om individuel naturgasforsyning af et område efter kravene i projektbekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i varmeforsyningsloven. Før indførelse af projektsystemet i 1990 kunne det også forekomme, at et område blev udlagt til kollektiv varmeforsyning via en overordnet kommunal varmeplan eller lokalplaner. I sådanne områder gælder undtagelsesbestemmelsen kun, hvis området allerede har etableret et naturgasnet.

De enkelte kommuner har mulighed for at fastlægges tilslutningspligt til et bestemt forsyningsnet i henhold til varmeforsyningsloven.

Eksisterende bygninger beliggende i områder uden adgang til fjernvarme eller naturgas er ikke omfattet af kravet om, at bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi. Dette gælder ved såvel udskiftning af varmesystemet som ved mindre ombygninger. Hvorvidt omfanget af et ombygningsarbejde kan sidestilles med et nybyggeri, og derfor vil være omfattet af kravet i §293, beror på en konkret vurdering efter byggelovens § 2, stk. 1, litra b.

Dispensation kan alene meddeles, når alle relevante former for vedvarende energi eller fjernvarme er undersøgt og fundet uegnede. Relevante alternativer kan f.eks. være varmepumper, træpillefyr eller fjernvarme mv. Dispensation kan eksempelvis meddeles i tilfælde af genopførelse af en bygning uden adgang til fjernvarme, hvor grundens størrelse er for lille til, at jordvarme kan anvendes, hvor støjhensyn gør det uhensigtsmæssigt at installere luft/vand-varmepumpe, hvor der ikke er plads til at installere et træpillefyr, eller hvor bygningens placering på grunden umuliggør udnyttelse af solenergi. Ved vurderingen af de forskellige faktorer, kan følgende tages i betragtning: 

• Grundstørrelse. Grunden er for lille til, at der kan lægges jordslanger til brug for jordvarmeanlæg. 

• Bygningens placering på grunden. Bygningen skal placeres på en måde, så solfangere og solceller ikke vil kunne give et tilstrækkeligt udbytte til, at det kan dække bygningens energiforbrug. Der kan f.eks. være lokalplaner, der umuliggør, at bygningen kan placeres frit på grunden.

• Nabohensyn. Bygningen ligger så tæt på naboer, at der ikke kan installeres luft/vand-varmepumper uden at påføre naboer støjgener. Det kan være tilfældet ved bygninger, hvor skellet ligger tæt på bygningen.

• Lokale udbygningsplaner for fjernvarme. Området, som bygningen skal ligge i, vil inden for en kort årrække blive forsynet med fjernvarme, hvilket kan være mere fordelagtigt end at installere f.eks. jordvarme i bygningen.

• Bygningens påtænkte anvendelse. Bygningens anvendelse betyder, at der f.eks. skal anvendes store mængder meget varmt vand, som ikke kan dækkes af vedvarende energikilder. En anden situation kan være, at en ny bygning har en midlertidig karakter (f.eks. en midlertidig pavillon til en skole) og inden for en kort årrække vil blive fjernet igen.

Ved væsentlige ombygninger og forandringer forstås i denne bestemmelse omfattende byggearbejder og gennemrenoveringer i henhold til EU-direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, og væsentlige ombygninger og forandringer er derfor i denne bestemmelse renoveringer, der involverer en stor andel af klimaskærmen samt samtidig udskiftning af kedel eller fyr. Hvis der er elvarme, skal der indføres vedvarende energi, hvis en stor andel af klimaskærmen renoveres. 

Forsyning med fjernvarme opfylder denne bestemmelse. 

Vedvarende energi kan f.eks, være vindkraft, solenergi eller geotermisk energi, ligesom varmepumper opfylder kravet. Den vedvarende energiandel i elforsyningen kan ikke medregnes.

Bestemmelsen gælder ikke renoveringer af kirker, fredede og bevaringsværdige bygninger §278. 

Der kan være lokalplaner, byplanvedtægter eller lignende, som forhindrer installationen af visse typer vedvarende energisystemer. I sådanne tilfælde er installationen af disse vedvarende energisystemer ikke omfattet af kravet.

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke videre accepter du hjemmesidens brug af cookies. Læs hjemmesidens cookiepolitik.