Der skal installeres flugtvejs- og panikbelysning til sikring af brug af flugtveje: 

1) I bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn skal der installeres panikbelysning i flugtvejstrapper. 

2) I bygningsafsnit med tilhørende flugtveje i anvendelseskategori 2 og 3 beregnet til mere end 150 personer skal der installeres flugtvejs- og panikbelysning i flugtvejene. Hvor alle opholdsrum har adgang til terræn i det fri, kan flugtvejs- og panikbelysning undlades. 

3) I opholdsrum i anvendelseskategori 3 og 6, der er indrettet til mere end 150 personer, skal der installeres flugtvejsbelysning af udgangene og panikbelysning i de gangarealer, der fører til udgangene. 

4) I bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6 med tilhørende flugtveje skal der installeres flugtvejs- og panikbelysning i flugtvejene, hvis bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 1.000 m². For bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6, hvor alle soverum har adgang til terræn i det fri, kan flugtvejs- og panikbelysning undlades. 

5) I garageanlæg med et etageareal større end 600 m2 skal der installeres flugtvejsbelysning, og ligeledes panikbelysning, hvis etagearealet er større end 2.000 m2.


Stk. 2
. Ved opfyldelse af stk. 1 skal flere bygningsafsnit i 
samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et afsnit.