Swipe horisontalt for at se alle emner

Vejledning til brugerbegreb

Fold alle ud

Fredede eller bevaringsværdige bygninger vil være omfattet af andre regler end bygningsreglementet, som de kommunale byggesagsbehandlere er forpligtigede til at påse. Det kan ske, at bygningsreglementets krav til adgangsforhold ikke kan forenes med eksempelvis fredningsværdien af en bygning og dermed bygningsfredningsloven. Bygningsreglementet kan fx stille krav til indretning af wc-rum ved ombygning, mens fredningen af bygningen kan sætte begrænsninger i forhold til adgangsforholdene. I de tilfælde hvor regelsættende ikke understøtter hinanden, bør der undersøges løsninger, der tager hensyn til bygningsfredningsloven (fx hvorvidt bygningen er fredet eller bevaringsværdigt) og dispensationsmulighederne i bygningsreglementet.

Hensynet for fredningsværdien kan nødvendiggøre, at der lempes fra bygningsreglementets bestemmelser om adgangsforhold og at indretning designes ud fra de deraf følgende behov. Brugerbegrebet muliggør sammen med kravene i andre regelsæt en begrundelse af dette behov. Begrundelsen skal kunne dokumenteres. I dette eksempel betyder det, at det bl.a. skal dokumenteres, hvordan bygningen er omfattet af fredningsreglerne, hvorfor adgangsforhold ikke kan etableres efter bygningsreglementets kapitel 6, og hvorfor det dermed kan medføre en uforholdsmæssig byrde, at wc-rum indrettes efter bygningsreglementets kapitel 13.

Bygherre og rådgiver kan undersøge, om der findes løsninger, der både tilgodeser fredningsværdien og tilgængeligheden af bygningen, som måske ikke lever op til bygningsreglementets detailløsninger, men opfylder hensynene bag adgangsforhold. Det er kommunen som bygningsmyndighed, der på foranledning af fx dispensationsansøgning vil skulle vurdere rimeligheden af løsningerne.